Anvendelse/Drift

Med udgangspunkt i drypvanding beskriver dette afsnit forskellige jordtyper, hvorledes du kan forbedre din jords frugtbarhed, og hvornår og hvor meget du bør vande.

Indholdsfortegnelse
Planternes forbrug af vand
Vand, jord og planter
Den frugtbare og næringsholdige jord
Humusens egenskaber og funktion
Nedbrydningen af humus
Jorddækning som vandbesparende metode

Planternes forbrug af vand
En planternes vandforbrug er naturligvis afhængig af plantens art og størrelse; men også af luftens temperatur. Du kan benytte nedenstående tabel, når du skal tage en skøn over, hvor meget vand, den enkelte drivhusplante har brug for i juni, juli og august. 










I maj og i efterårs månederne skal der tilføres mindre vand. Vi har nok en ten-
dens til at vande for meget, og det viser sig om efteråret i form af svampesyg-
domme, som medfører, at planterne dør for tidligt. (Se evt. HER)
Indsætter du tallene for planterne i dit drivhus, kan du beregne, hvor meget vand, du kan forvente at benytte i dit drivhus. Og går du ind på dit vandværks hjemmeside, kan du finde vandets kubikmeterpris. Heraf kan du beregne, hvor meget det koster dig at vande i dit drivhus. Det kan så give dig et grundlag for at beslutte, om du ud fra økonomiske årsager vil etablere et system til opsam-
ling af regnvand.

Vand, jord og planter
Vandets evne til at trænge igennem jorden er meget forskellig. Rent sand kan slet ikke holde vandet tilbage, og vandet løber hurtigt igennem. Rent ler vil reagere omvendt, for her er det stort set umuligt for vandet at trænge igennem, med mindre der findes revner og sprækker. Mellem disse to yderpunkter findes alverdens blandinger. Blandet sammen med større eller mindre mængder af organisk materiale, f.eks. humus, forbedres deres evne til at opsuge vand og afgive det, når planterne har brug for det. Jo mere organisk materiale, jo bedre 












Hvor ofte, man bør vande, og hvor længe afhænger af jordens beskaffenhed – blot man overholder vandmængden over f.eks. 3 dage. Mængdemæssigt er det uden betydning, om man vander 45 minutter hver dag, eller om man van-
der 135 minutter hver tredje dag. Men det har betydning for hvor langt, vandet trænger ned i jorden. Er jorden meget leret nytter ikke at vande i længere tid, for vandet vil blot flyde ud og løbe bort. Er jorden meget sandet, og du kun vander hver tredje dag, vil det meste af vandet måske løbe videre ned uden at komme planten til gavn. Jo mere muldet jorden er, jo nemmere er det at styre vandmængden. Planternes rødder befinder sig der, hvor der er vand. Men hvis du vander hyppigt og kortvarigt, vil vandet ikke have en chance for at sprede sig i jorden. Og derfor vil rødderne danne en tæt, sammenfiltret masse umid-
delbart under drypperen, mens der i resten af jorden ikke er rødder. Hvis du derimod vander f.eks. hver tredje dag, vil rødderne forfølge vandet ned i dybet og herved få et dybtliggende bredt rodnet. Allerede efter udplantningen skal du stimulere plantens rodnet til at trække dybt efter vand. Det gør du ved at give den så meget/lidt vand, at det er lige før, den begynder at hænge med blade-
ne. Efterhånden som planten kommer i god vækst, bliver rodnettet dybere og mere forgrenet, hvorved du kan forlænge tiden mellem hver vanding, indtil du vander ca. hver tredie dag. 
Mange drivhusejere benytter automatiske vandingsanlæg med gødningsblan-
dere af typen Vanlet og Hydromat. De har begge den egenskab, at de lukker vand ud til vandingssystemet med jævne mellemrum, når deres vandbeholdere på ca. 4 liter er fyldt op. Har du eksempelvis 20 planter, der tilsammen skal have 60 liter vand i døgnet, skal disse anlæg altså vande 15 gange hvert døgn. Med mindre du bruger unødvendigt meget vand, bliver det sjatvanding, som vil resultere i højtliggende sammenfiltrede rodklumper. Det kan du undgå ved at føre vandet til Vanletten/Hydromaten gennem en vandingscomputer, som er indstillet til kun at åbne f.eks. hver tredie dag. Åbningstiden skal være så lang, at Vanletten/Hydromaten kan nå at blive fyldt op det nødvendige antal gange (45 gange i det givne eksempel). 













Jordens struktur bestemmer hvor meget vand, jorden kan indeholde, og hvor meget vand, der er til rådighed for planten.
Ovenstående tegning viser tre tilstande af jordens vandindhold:
Fyldt op. Meget af vandet i denne tilstand mistes, fordi det synker længere ned, end plantens rødder kan nå.
Visne tilstand. Der er stadigt vand tilbage i jorden; men det er så fast bundet til jordpartiklerne, at rødderne ikke er i stand til at suge det til sig, og planten risi-
kerer at dø.
Passende. Differensen mellem de to ydertilstande, fyldt op og visne tilstand er det vand, der er til rådighed for planten. 
Det er den jordfugtighed, som vandingsystemet skal forsøge at stille til rådig-
hed for planten.


Den frugtbare og næringsholdige jord.
Hører du til de haveejere, som hvert år kører alt haveaffald til genbrugspladsen eller andre steder, vil din havejord efterhånden blive tømt for organisk materia-
le. Du vil stå tilbage med en stadigt mere leret eller sandet jord, som har van-
skeligt ved at fastholde den passende gode fugtighed, som er betingelsen for, at svampe, bakterier, diverse småkravl og regnorme har mulighed for at leve her. For disse jordbundsorganismer giver jorden en struktur med masser af luft som krummen i et godt bagt brød. 
Tilfører du derimod organisk materiale til jorden, vil du få langt større succes med at vande korrekt, fordi den gode jord er meget mindre følsom over for, at du kortvarigt vander for meget eller for lidt.
Det organiske materiale kan du købe/få på de kommunale genbrugsstationer i form af kompost. Men du kan også selv fremstille din egen kompost. Bedst er det at varmkompostere, fordi det går hurtigt, og fordi du herved undgår at få ukrudtsfrø med ud i haven. Det skyldes, at temperaturen under en god varm-
kompostering kommer op over 70 grader, og her bliver ukrudsfrøene slået ihjel. Du kan læse mere om varmkompostering på dette link:
http://planterogteknik.dk/uf/100000_109999/104519/e84a263b6afb80b28c8f1ad2b7aa783a.pdf
Under komposteringen dannes humus, som har den egenskab, at den dels kan opsuge og fastholde lige så meget vand som det selv vejer og dels afgive vandet til planterne, når de har brug for vandet.


Humusens egenskab og funktion
Den frugtbar jord er kendetegnet
ved en god krummestruktur. Krum-
merne – også kaldet aggregater – er en samling af ler, humus, rodslim fra planter og sekreter fra jord-
bundsorganismerne. I aggregater-
ne er der plads til vand, luft og mi-
kroorganismer. Krummedannelsen består i, at aggregaterne binder sig sammen i en struktur med mange såkaldte makroporer mellem aggre-
gaterne. Store makroporer er luftfyldte og tillader regnvandet at trænge igen-
nem. Mindre makroporer fastholder vandet og afgiver det til planterenes rød-
der, når der er brug for det. En jord med en god krummestruktur er luftig, og er god til afdræning samtidig med, at den også god til at bevare en passende fugtighed. Når humusen efter et regnvejr har taget sin egen vægt i vand, svul-
mer den op, og afgive den senere efter behov. Gennem denne udvidelse og sammentrækning dannes der mellemrum mellem jordpartiklerne, så beluftnin-
gen i jorden øges. Da humus virker særdeles befordrende på krummedannel-
sen, har humus en kraftig indflydelse på jordens luftskifte og evne til at binde og afdræne vand. I en sandjord – som normalt hurtigt vil tørre ud, vil mikropo-
rerne kunne fastholde fugten til plantens brug. I en lerjord kan makroporerne både skabe luft til plantens rødder og dræne vandet bort i tilfælde af regn.

Ud over sine vandakkumulerende egenskaber, har humus også en positiv ind-
flydelse på de næringssalte, der optræder i form af positive metalioner, som planterne har brug for. Det skyldes, at humusoverfladen er negativt ladet og derfor kan binde positive næringsioner, så de ikke svømmer frit rundt i jordvæ-
sken med risiko for udvaskning. Bindingen er dog ikke større, end at planter-nes rødder er i stand til at "suge" næringsionerne til sig. 

Nedbrydning af humus.
Årsagen til, at du konstant skal tilføre organisk gødning er, at der foregår en konstant nedbrydning af humus som følge af jordbundsorganismernes aktivi-
teter. Nedbrydningen forøges, når der er store mængder let tilgængeligt kvæl-
stof i jorden. Derfor skal du være forsigtig med at tilføre kunstgødning - ja må-
ske helt undgå det, for planternes behov for kvælstof kan ofte dækkes af kvæl-
stoffet i den kompost, du anvender. (Eksempelvis hælder jeg hvert år et par trillebørfulde kompost i min tomatjord - jeg tilfører aldrig kunstgødning, og der kommer rigtig mange flotte og lækre tomater).


Jorddækning som vandbesparende metode
Fra en bar jordoverflade vil der altid foregå en fordampning, som bevirker at den underliggende jord bliver tør. Den bare jord har også ofte en skorpe, som dannes, når det regner, og som forhindrer en beluftning af jorden. Den gode sunde jord er fugtig - ikke våd - og fugtigheden kan du bevare ved at benytte jorddækning, dvs., at du dækker jorden med planterester i form af blade og afklip fra f.eks. grøntsager, hække, grene. Det er ikke altid lige kønt; men det virker. Såvel træflis og barkflis er udmærkede materialer, fordi de kan holde i flere år. Efterhånden som den nederste del omsættes og bliver til muld, kan du hvert år passende supplere med et par cm. Benytter du 10 cm tykke lag, kan du endda også opnå, at ukrudtet får vanskeligt ved at trænge igennem. Denne metode anbefales ofte i forbindelse med blåbærbuske, hvor man tilstræber at efterligne buskenes naturlige fugtige voksesteder. 
Jorddækning er særligt anvendelig ved planter, hvis rødder ikke stikker særlig dybt. Det gælder ved mange grøntsager og nyplantninger og eksempelvis og-
så ved blåbærbuske, hvor rødderne ikke ligger dybere end 30 - 40 cm under jordoverfladen. I sådanne tilfælde skal der ikke være for langt mellem drypper-
ne, og - afhængig af jordens humusindhold og jorddækningens tykkelse - skal du i tørre perioder forvente at skulle vande oftere end hver tredie dag.
I dette bed med blåbær og tyttebær består jorddækningen af fyrretræskogler, som er kørt gennem en kompostkværn et par gange.










Ingen kommentarer:

Send en kommentar