Resume:
1. Din gamle siveslange indeholder formentlig PAH, som kan give anledning
til kræft og ændringer i vores arvemasse, så der kan optræde arvelige de-
fekter i kommende generationer.
2. Med virkning fra den 27. december 2015 er det ikke længere tilladt at im-
portere siveslanger med PAH. (Der er dog tradition for at man tillader at
sælge de varer, der ligger på lager).
3. Følgende gælder, hvis du bruger siveslanger i dit drivhus:
3a. Der er kun ringe sandsynlighed for, at tomater, agurker og tilsvarende
er inficeret med PAH.
3b. Undlad at dyrke salat og jordbær og tilsvarende, som kan være udsat
for jordstænk. Det skyldes, at de kan være vanskeligt at gøre dem til-
strækkeligt rene.
3c. Rodfrugter skal skrælles, idet forureningen primært ligger i rodfrugtens
overflade.
3d. Små børn bør ikke lege i drivhuset, da de har nemt ved at spise jord
og sutte på deres snavsede fingre.
Indholdsfortegnelse:
Siveslanger er populære
Siveslanger har en begrænset levetid
Siveslanger må ikke længere indeholde PAH
PAH kan medføre kræft og ændringer i vores arvemasse
Hvad er PAH og dens egenskaber?
Siveslanger og PAH
PAH´s egenskaber i vores haver
Alternativer til siveslanger
Siveslanger er populære
Fordi siveslangerne er billige og nemme at etablere i et vandingsanlæg, er de meget populær blandt mange haveejere og anvendes ofte i drivhusene. De er fremstillet af bittesmå gummipartikler, som ikke smelter fuldstændig sammen under fremstillingen af slangen. Herved dannes et meget stort antal mikrorev-
ner, som vandet kan sive igennem. Siveslanger er især velegnede i langstrak-
te ensartede bede, f.eks. gulerødder og løg, idet alle planter - teoretisk set - får samme mængde vand.
Du skal være opmærksom på, at den afgivne vandmængde ikke er standardi-
Siveslanger må ikke længere indeholde PAH
De fleste siveslanger fremstilles af gamle kinesiske dæk i Kina. Især kinesiske dæk indeholdt det kræftfremkaldende stof PAH i så store mængder, at EU i 2010 skred ind og gjorde det ulovligt at importere dæk med PAH på mere end 10 mg/kg. Se evt. disse links:
1. Din gamle siveslange indeholder formentlig PAH, som kan give anledning
til kræft og ændringer i vores arvemasse, så der kan optræde arvelige de-
fekter i kommende generationer.
2. Med virkning fra den 27. december 2015 er det ikke længere tilladt at im-
portere siveslanger med PAH. (Der er dog tradition for at man tillader at
sælge de varer, der ligger på lager).
3. Følgende gælder, hvis du bruger siveslanger i dit drivhus:
3a. Der er kun ringe sandsynlighed for, at tomater, agurker og tilsvarende
er inficeret med PAH.
3b. Undlad at dyrke salat og jordbær og tilsvarende, som kan være udsat
for jordstænk. Det skyldes, at de kan være vanskeligt at gøre dem til-
strækkeligt rene.
3c. Rodfrugter skal skrælles, idet forureningen primært ligger i rodfrugtens
overflade.
3d. Små børn bør ikke lege i drivhuset, da de har nemt ved at spise jord
og sutte på deres snavsede fingre.
Indholdsfortegnelse:
Siveslanger er populære
Siveslanger har en begrænset levetid
Siveslanger må ikke længere indeholde PAH
PAH kan medføre kræft og ændringer i vores arvemasse
Hvad er PAH og dens egenskaber?
Siveslanger og PAH
PAH´s egenskaber i vores haver
Alternativer til siveslanger
Siveslanger er populære
Fordi siveslangerne er billige og nemme at etablere i et vandingsanlæg, er de meget populær blandt mange haveejere og anvendes ofte i drivhusene. De er fremstillet af bittesmå gummipartikler, som ikke smelter fuldstændig sammen under fremstillingen af slangen. Herved dannes et meget stort antal mikrorev-
ner, som vandet kan sive igennem. Siveslanger er især velegnede i langstrak-
te ensartede bede, f.eks. gulerødder og løg, idet alle planter - teoretisk set - får samme mængde vand.
Siveslanger har en begrænset levetid
De meget tynde huller gror nemt til med enten kalk fra husholdningsvandet eller snavs og alger fra opsamlet regnvand. Er din siveslange efterhånden blevet tilstoppet med kalk, kan du starte med at bøje den lidt frem og tilbage, så kalken løsnes. Efterfølgende lægger du den i blød i en 3 % eddikesyreop-
De meget tynde huller gror nemt til med enten kalk fra husholdningsvandet eller snavs og alger fra opsamlet regnvand. Er din siveslange efterhånden blevet tilstoppet med kalk, kan du starte med at bøje den lidt frem og tilbage, så kalken løsnes. Efterfølgende lægger du den i blød i en 3 % eddikesyreop-
løsning. Lad den ligge i et par timer og skyl efter med vand. Brug beskyttelses-
handsker og vær forsigtig med syresprøjt. Stopper slangen til med snavs og alger, efter du har du brugt slangen i forbindelse med opsamlet regnvand, er der intet at gøre ud over at kassere den. Siveslangens levetid er begrænset. Kun få fabrikanter angiver levetiden til 2 år - andre angiver slet ikke nogen levetid.
Du skal være opmærksom på, at den afgivne vandmængde ikke er standardi-
seret. Og nogle slanger er beregnet til højt vandtryk, mens andre er beregnet til et lavt vandtryk. Det kan derfor ofte skabe en masse besvær, hvis du vil sætte flere slanger sammen i forventning om at få hver af dem til at afgive samme mængde vand. Det samme problem optræder nemt, hvis du kobler en ældre næsten tilstoppet slange sammen med en ny slange.
Dokumentation: http://zjfujia.en.alibaba.com/product/723898608-214327709/rubber_irrigation_flat_soaker_garden_hose_pipe.html
De fleste siveslanger fremstilles af gamle kinesiske dæk i Kina. Især kinesiske dæk indeholdt det kræftfremkaldende stof PAH i så store mængder, at EU i 2010 skred ind og gjorde det ulovligt at importere dæk med PAH på mere end 10 mg/kg. Se evt. disse links:
Med virkning fra den 27. december 2015 må der i EU ikke importeres produk-
ter med PAH, som har langvarig eller gentagen kortvarig hudkontakt. Miljøstyrelsen fastslår, at siveslanger hører ind under denne lov, og at sive-
slanger fra den 27. december 2015 derfor ikke må indeholde PAH i koncen-
trationer over grænseværdien. MIljøstyrelsen vil endvidere opsamle erfaringer og benytte dem ved planlægningen af fremtidige kontrolinstanser.
ter med PAH, som har langvarig eller gentagen kortvarig hudkontakt. Miljøstyrelsen fastslår, at siveslanger hører ind under denne lov, og at sive-
slanger fra den 27. december 2015 derfor ikke må indeholde PAH i koncen-
trationer over grænseværdien. MIljøstyrelsen vil endvidere opsamle erfaringer og benytte dem ved planlægningen af fremtidige kontrolinstanser.
Har du i sinde at købe en siveslange, skal du derfor sikre dig, at den ikke indeholder PAH. Det gør du bedst ved at forvisse dig om, at den er importeret efter den 27.12.2015, hvor reglerne for PAH´er trådte i kraft.
PAH kan medføre kræft og ændringer i vores arvemasse.
Det er ikke uden grund, at EU stiller krav til PAH indholdet i produkterne. For PAH angriber vores DNA og kan medføre både kræft og ændringer i vores arvemasse. Denne kræft er formentlig den værst tænkelige, da den ikke kan helbredes, og ændringerne i arvemassen kan medføre både defekter og arvelige sygdomme i både fostre og kommende generationer.
Hvad er PAH og dens egenskaber?
1. PAH dækker over en gruppe på mere end 100 stoffer, og findes naturligt i
råolie og i tjærestoffer.
2. PAH dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale i f.eks.
brændeovne og biler, der oser.
3. Vi kan ikke helt undgå at indtage PAH. Kun en ringe del optages gennem
luften. Langt størsteparten indtager vi gennem den mad, vi spiser.
4. PAH er let opløseligt i olie
5. PAH er tungt opløseligt i vand.
6. PAH binder sig stærkt til jordpartiklerne. Derfor kan hverken regnen eller
andet vand trække PAH´en med sig ned fra jordoverfladen.
Siveslanger og PAH
1. På grund af den ringe opløselighed i vand forurener PAH ikke vandet, når
det løber på langs i slangen.
2. Når vandet trænger ud gennem de mange og ekstremt tynde mikrorevner,
river det noget af materialet med sig ud i jorden.
3. PAH-koncentrationen i jordoverfladen bliver stadig større, jo længer tid der
anvendes siveslanger med PAH.
PAH´s egenskaber i vores haver
I 2000 udgav Miljøstyrelsen en rapport med betegnelsen:
”Optagelse af metaller og PAH forbindelser i grøntsager og frugt”
Rapporten kan ses på dette link:
http://www.miljoestyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-304-4/pdf/87-7944-305-2.pdf
Rapporten er på 172 sider og omhandler en undersøgelse af grøntsager, bær og frugter dyrket på en almindelig neutral landbrugsjord, en let forurenet jord og en kraftig forurenet (men dog praktisk forekommende) jord.
Undersøgelsen viser følgende:
1. De forurenende stoffer optages i de dele af planterne, som har direkte kon-
takt med jorden, hvilket primært gør sig gældende for rodfrugter.
2. De forurenende stoffer optages kun i meget begrænset omfang gennem
planternes rodnet og transporteret til andre dele af planterne.
3. Forureningen i grøntsager stiger med stigende jordforurening. Dog forstået
således, at forureningen kun finder sted i den yderste del af roden. Resten
af roden samt i den oven over liggende del af planten er der ingen sam-
menhæng.
4. Den nemmeste og mest effektive måde at fjerne forureningen på er ganske
enkelt at skrælle kartoflen, guleroden eller hvad den end måtte være.
En grundig afvaskningen kan også fjerne en del af forureningen.
5. Forureningen fra jorden kan også foregå ad luftvejen i form af jordstænk
som følge af kraftig regn eller ophvirvlet støv i tørre perioder. Det er et pro-
blem for f.eks. salat, jordbær og tilsvarende grøntsager og bær.
6. Forureningens koncentration i afgrøderne er langt under koncentrationen i
jorden.
7. Børn anses generelt for at være mest udsat for jordforurening, dels fordi de
forholdsmæssigt indtager en større mængde fødevarer end voksne, og
dels fordi de udsætter sig for direkte jord (bl.a. hudkontakt og jordspisning).
8. Bær kan være vanskelige at få helt rene, hvis der er jord på dem. Det skyl-
des dels, at de typisk er meget små, og dels ved at være bløde, fordi vi spi-
ser dem, mens de er modne og mest attraktive. Herved adskiller de fra de
fleste frugter og grønsager.
Alternativer til siveslanger
Der er to realistiske muligheder, hvis du fremover vil undgå at anvende siveslanger.
1. Dryppere. Se afsnittet om dryppere.
2. Drypslanger og dryptape.
Drypperne er integrerede i både drypslanger og dryptape. Drypperne sidder med en fast indbyrdes afstand, som enten leverandøren eller kunden bestem-
mer. Såvel gartnerier som landbrug fore-
trækker disse frem for siveslanger, og de anvender dem til vanding af grønsager og buske, som står i lange lige rækker. De anvendes især i varme lande, hvor man undgår sprinklervanding p.g.a. vandmangel.
Drypslangerne benyttes til afgrøder, der skal stå i mange år, f.eks. buske med bær med lang levetid (f.eks. blåbærbuske). Slanger-
nes levetid kan variere; men mellem 10 og 30 år er almindelig.
Dryptape er noget billigere end drypslanger og anvendes som regel til planter med kort levetid (f.eks. blomster, grøntsager og jord-
bær). Dryptapen er flad, når der ikke er vandtryk, og derfor er de nemme at håndtere og fylder ikke meget, når de tages op om efteråret og igen lægges ud om foråret. Dryptapens levetid er kort, en enkelt eller nogle få sæsoner er det normale.
Alternativer. Blandt havefolket er der ikke tradition for at anvende hverken drypslanger eller dryptape. På vores små jordlodder virker slangerne stive, og de er ikke så nemme at anbringe som siveslangerne. Desuden skal der benyt-
tes specielle konnektorer, når de skal forbindes indbyrdes og med normale haveslanger. Dryptapen kræver ligeledes specielle konnektorer, og deres korte levetid er nok ikke, hvad en havemand ønsker sig. For dem begge gælder, at drypperne nok ikke lige sidder der, hvor du ønsker det. Det bedste alternativ til siveslangen vil derfor være de dryppere, som passer dig bedst, og som du kan placere, hvor du har lyst.
PAH kan medføre kræft og ændringer i vores arvemasse.
Det er ikke uden grund, at EU stiller krav til PAH indholdet i produkterne. For PAH angriber vores DNA og kan medføre både kræft og ændringer i vores arvemasse. Denne kræft er formentlig den værst tænkelige, da den ikke kan helbredes, og ændringerne i arvemassen kan medføre både defekter og arvelige sygdomme i både fostre og kommende generationer.
Hvad er PAH og dens egenskaber?
1. PAH dækker over en gruppe på mere end 100 stoffer, og findes naturligt i
råolie og i tjærestoffer.
2. PAH dannes ved ufuldstændig forbrænding af organisk materiale i f.eks.
brændeovne og biler, der oser.
3. Vi kan ikke helt undgå at indtage PAH. Kun en ringe del optages gennem
luften. Langt størsteparten indtager vi gennem den mad, vi spiser.
4. PAH er let opløseligt i olie
5. PAH er tungt opløseligt i vand.
6. PAH binder sig stærkt til jordpartiklerne. Derfor kan hverken regnen eller
andet vand trække PAH´en med sig ned fra jordoverfladen.
Siveslanger og PAH
1. På grund af den ringe opløselighed i vand forurener PAH ikke vandet, når
det løber på langs i slangen.
2. Når vandet trænger ud gennem de mange og ekstremt tynde mikrorevner,
river det noget af materialet med sig ud i jorden.
3. PAH-koncentrationen i jordoverfladen bliver stadig større, jo længer tid der
anvendes siveslanger med PAH.
PAH´s egenskaber i vores haver
I 2000 udgav Miljøstyrelsen en rapport med betegnelsen:
”Optagelse af metaller og PAH forbindelser i grøntsager og frugt”
Rapporten kan ses på dette link:
http://www.miljoestyrelsen.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-304-4/pdf/87-7944-305-2.pdf
Rapporten er på 172 sider og omhandler en undersøgelse af grøntsager, bær og frugter dyrket på en almindelig neutral landbrugsjord, en let forurenet jord og en kraftig forurenet (men dog praktisk forekommende) jord.
Undersøgelsen viser følgende:
1. De forurenende stoffer optages i de dele af planterne, som har direkte kon-
takt med jorden, hvilket primært gør sig gældende for rodfrugter.
2. De forurenende stoffer optages kun i meget begrænset omfang gennem
planternes rodnet og transporteret til andre dele af planterne.
3. Forureningen i grøntsager stiger med stigende jordforurening. Dog forstået
således, at forureningen kun finder sted i den yderste del af roden. Resten
af roden samt i den oven over liggende del af planten er der ingen sam-
menhæng.
4. Den nemmeste og mest effektive måde at fjerne forureningen på er ganske
enkelt at skrælle kartoflen, guleroden eller hvad den end måtte være.
En grundig afvaskningen kan også fjerne en del af forureningen.
5. Forureningen fra jorden kan også foregå ad luftvejen i form af jordstænk
som følge af kraftig regn eller ophvirvlet støv i tørre perioder. Det er et pro-
blem for f.eks. salat, jordbær og tilsvarende grøntsager og bær.
6. Forureningens koncentration i afgrøderne er langt under koncentrationen i
jorden.
7. Børn anses generelt for at være mest udsat for jordforurening, dels fordi de
forholdsmæssigt indtager en større mængde fødevarer end voksne, og
dels fordi de udsætter sig for direkte jord (bl.a. hudkontakt og jordspisning).
8. Bær kan være vanskelige at få helt rene, hvis der er jord på dem. Det skyl-
des dels, at de typisk er meget små, og dels ved at være bløde, fordi vi spi-
ser dem, mens de er modne og mest attraktive. Herved adskiller de fra de
fleste frugter og grønsager.
Alternativer til siveslanger
Der er to realistiske muligheder, hvis du fremover vil undgå at anvende siveslanger.
1. Dryppere. Se afsnittet om dryppere.
2. Drypslanger og dryptape.
Drypperne er integrerede i både drypslanger og dryptape. Drypperne sidder med en fast indbyrdes afstand, som enten leverandøren eller kunden bestem-
trækker disse frem for siveslanger, og de anvender dem til vanding af grønsager og buske, som står i lange lige rækker. De anvendes især i varme lande, hvor man undgår sprinklervanding p.g.a. vandmangel.
Drypslangerne benyttes til afgrøder, der skal stå i mange år, f.eks. buske med bær med lang levetid (f.eks. blåbærbuske). Slanger-
nes levetid kan variere; men mellem 10 og 30 år er almindelig.
bær). Dryptapen er flad, når der ikke er vandtryk, og derfor er de nemme at håndtere og fylder ikke meget, når de tages op om efteråret og igen lægges ud om foråret. Dryptapens levetid er kort, en enkelt eller nogle få sæsoner er det normale.
Alternativer. Blandt havefolket er der ikke tradition for at anvende hverken drypslanger eller dryptape. På vores små jordlodder virker slangerne stive, og de er ikke så nemme at anbringe som siveslangerne. Desuden skal der benyt-
tes specielle konnektorer, når de skal forbindes indbyrdes og med normale haveslanger. Dryptapen kræver ligeledes specielle konnektorer, og deres korte levetid er nok ikke, hvad en havemand ønsker sig. For dem begge gælder, at drypperne nok ikke lige sidder der, hvor du ønsker det. Det bedste alternativ til siveslangen vil derfor være de dryppere, som passer dig bedst, og som du kan placere, hvor du har lyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar