Vanding med opsamlet regnvand

Resume
1.  Med en passende hygiejne og under forudsætning af, at regnvandet oplag-
     res mørkt og køligt, er det ikke farligt at vande med opsamlet regnvand.
2.  Der falder rigeligt med regn til at høste og anvende til drivhusvanding.

     Problemet består i at opbevare vandet til senere brug.
3.  Der er god økonomi i at opsamle regnvand i en regnvandstønde på nogle

     få hundrede liter og benytte en vandkande til supplerende vanding.
4.  Men du skal ikke forvente, at der er god økonomi i at etablere et større

     regnvandssystem til opsamling af flere kubikmeter regnvand.
5.  Vil du kun benytte opsamlet regnvand i dit drivhus, bør du have 2 stk.1000

      liter palletanke, hvis du skal en længerevarende ferie.
6.  I forhold til familiens årlige vandforbrug spares du kun nogle ganske få

     procent, og besparelsen er så lille, at den næppe kan registreres.
7.  Et regnvandssystem er langt mere kompliceret end et system, hvor vandet

     tages fra vandhanen.
8.  Der indgår elektricitet, og derfor skal elinstallationen være 100 % berørings-

     sikker.
9.  Vander du din have med opsamlet regnvand, sparer du på drikkevandsres-

      sourcerne og er med til at forhindre oversvømmelser.
10. Et alternativ hertil er at lave en regnhave. Se evt. dette link:

      http://haveselskabet.dk/artikel/temahaefte-regnvand-som-ressource-0
11. Et regnvandssystem er et udfordrende og fascinerende ´legetøj´ at
      etablere og holde i drift.

Indholdsfortegnelse:
Resume
Vandprisernes himmelflugt
Regnvandets kvalitet
Er der tilstrækkelig regnvand til rådighed?
Regnvandsanlæg i praksis
     Simpel regnvandstønde og opsamler
Automatisk regnvandssystem
     Virkemåden
     Vandopsamleren
     Regnvandsbeholderen
     Dykpumpen
     Lagertanken
     Pumpen, som suger vandet fra lagertanken
     Timer og el-sikkerhed
     Skivefilteret
Økonomi, når du anvender dit eget regnvand
Alternative anlæg
Økologiske forhold
Forhandlere af skivefiltre






Vandprisernes himmelflugt.
Prisen på drikkevandet/brugsvandet har gennem de sidste mange år taget en sand himmelflugt. For 40 år siden var prisen kun 2 - 3 kr. pr. kubikmeter incl. vandled-ningsafgift, moms osv. Selve vandprisen er kun steget til ca. 10 kr. pr kubikmeter; men du skal betale statslige afgifter for at komme af med vandet på tilsammen 40 kr. pr. kubikmeter. Det synes ikke rimeligt, fordi vi jo hverken belaster kloaksystemet eller renseanlæggene. Men du kan spare hele beløbet, hvis du selv opsamler regn-vandet fra dit tag og benytter det til have-vanding - men:
Er vandkvaliteten god nok?
Er der tilstrækkelig meget regnvand til rådighed?
Er det økonomisk forsvarligt at etablere et regnvandsanlæg?


Regnvandets kvalitet
I modsætning til brugsvandet fra vandhanen indeholder regnvandet ikke kalk. Regnvandet er derfor velegnet til surbundsplanter. Tomater vil derimod gerne have kalkholdigt vand, idet der ellers nemt optræder "griffelråd" i tomaterne. Den regn, der lander på taget, er ikke anderledes end den regn, der lander i køkkenhaven. Men på vejen fra taget til planterne bliver regnvandet forurenet af ophvirvlet støv, tungmetaller som bly og zink samt alger og bakterier, der ved henstand i gødningsblandere og beholdere måske få mulighed for at udvikle sig. Disse forhold er beskrevet i Miljøministeriets rapport nr. 38, Risikovurdering af anvendelse af opsamlet tagvand i private havebrug”. Her er et link til rapporten:

Sammenfattende konkluderer rapporten følgende:
  der bør ikke opsamles vand fra vej og stibelægninger,
  forurening fra tungmetaller som zink og bly er uden betydning,
  der bør ikke høstes regnvand fra asbesttage,
  der bør ikke høstes regnvand fra tage med asfaltpap det første år efter etableringen
  især Campylobacter og encellede parasitter kan udgøre en risiko ved uhensigtsmæssig brug.
På grund af bakterierne og anbefaler rapporten, at du
  fraseparerer den første afstrømning af tagvandet,
  opmagasinerer tagvandet så køligt og mørkt som muligt,
  undlade at benytte vandet til sprinklervanding og til afgrøder, hvor der er risiko for, at der kommer vand på blade og stængler, der skal spises.


Er der tilstrækkelig regnvand til rådighed?
Tagfladens størrelse, lagerbeholderens størrelse og vandforbrugets størrelse har indflydelse på, om der er tilstrækkelig regnvand til rådighed.

Vandforbruget er bestemt af årstiden og er normalt størst fra midt i juni til midt i august. Benytter du regnvandet i et drivhus med f.eks. 6 tomatplanter, 1 agurkeplante, 2 melonplanter og 6 peberplanter, vil forbruget maximalt være 50 liter på en varm sommerdag. Det samlede forbrug i juli vil således være maksimalt 1500 liter vand.

Vandmængden, der er til rådighed er bestemt og nedbørsmængden og tagfladens størrelse. Inden for de sidste 10 år faldt der i juli 2013 mindst regn (73 mm) og i
 juli 2011 mest regn (113 mm).  I et parcelhus med en samlet tagflade på over 100 m2, ville der inden for de sidste 10 år selv i den mest tørre sommer være 7.300 liter regnvand til rådighed. Endda i et kolonihavehus med en tagfalde på 40 m2 kan der høstes tilstrækkelige mængder regnvand. 


Lagerbeholderens størrelse sætter ofte begrænsningen for regnvandets an-vendelse. Opsamler du kun regnvandet i en regnvandstønde på f.eks. 300 liter, vil der med ovennævnte forbrug på 50 liter/dag kun være vand til maksimalt 6 dage, hvis der ikke kommer regn i mellemtiden. Det kan være udmærket, at du opsamle regnvand i en regnvandstønde; men du skal indstille dig på at benytte en væsentlig større lagerbeholder, hvis du vil være sikker på at have tilstræk-keligt vandingsvand, når der er tørke på meget mere end en uge.

















Med de nuværende nedbørsforhold bør lagertanken være på ca. 1000 liter, hvis du kun vander i dit drivhus. Afhængig af, hvor meget du vil vande andre steder i haven og dennes størrelse samt af, hvor godt du vil fremtidssikre dine lagermulig-heder, bør du vælge større tanke eller sammenkoble flere tanke. Det kunne ek-sempelvis være de relativt billige palle-tanke. Overvejer du en større lagertank til nedgravning, skal du forvente en pris på mellem 3.000 og 4.000 kroner pr. 1000 liter. Hertil kommer så diverse rørføringer, udstyr og arbejdsløn.




Regnvandsanlæg i praksis.

Simpel regnvandstønde og opsamler.
Selv om det kan være lidt besværligt med opsamlingen og anvendelsen, er der hel-digvis mange, der har etableret et simpelt anlæg, som består af en regnvandstøn-de, hvor vandet opsamles og benyttes efter behov. Tønderne kan rumme 200 – 300 liter. Når de er helt fyldte, vejer de 200 – 300 kg, og derfor skal de stå solidt på et stabilt underlag. 

Tønden tilsluttes nedløbs-røret med en smart lille opsamler, som vist på nedenstående figur.


På dette link kan du læse, hvordan du bør behandle dine tagrender og tag:
http://www.compara.dk/g%C3%B8r-tagrender-og-nedl%C3%B8b-klar-til-efter%C3%A5ret

Vandet tappes ud af en hane tæt ved bunden, og derfor skal tønden hæves, så der kan blive plads til en vandkande. Evt. kan der sættes en dykpumpe ned i regnvandstønden, så der bliver mulighed for at vande med haveslangen. Tønden skal have en farve – som regel grøn – så man undgår, at vandet får lys. Hvis det sker, trives smådyr, alger, bakterier og vira alt for godt – især nå det er varmt - så man får en meget ulækker væske at vande med. Af de samme årsager skal tønden være godt dækket til, så den ikke optræder som kuvøse for myggeyngel og tilsvarende. Endvidere skal låget forhindre, at der falder dyr ned i vandet og drukner.

Formentlig vil langt det meste af det opsamlede regnvand blive bragt ud med en vandkande. Ulempen ved at anvende en vandkande er, at vandet kommer så hurtigt, at jorden har svært ved at optage det. Der dannes herved en lille sø, som efterlader jorden med en skorpe, som er uhensigtsmæssig for planterne. Når vi selv er inddraget i arbejdet med at vande, skal det gerne gå lidt hurtigt, og det gør, at vandet ikke når at trænge tilstrækkelig langt ned i jorden. Det kan du kompensere for ved at vande ad flere gange. Plantens rødder befinder sig der, hvor der er fugtigt, og hvis kun overfladener fugtig, vil planten være alt for sårbar over for tørke.


Automatisk regnvandssystem
I modsætning til den simple regnvandstønde og opsamler skal det automati-ske regnvandssystem kunne indstilles, så det f.eks. vander tidligt om morge-nen, før man står op, og det vander, mens man er på ferie. Dvs. at det ud over at bestå af en regnvandsopsamler og en regnvandsbeholder også skal have en tilstrækkelig stor lagertank samt diverse passende automatik, som skal sikre, at der er den nødvendige mængde vand til rådighed.


















Virkemåden. 
Vandopsamleren fører vandet fra tagnedløbsrøret over i regnvandsbeholde-ren. Den er konstrueret, så vandet i regnvandsbeholderen ikke løber over. 
Den viste dykpumpe er anbragt nede i regnvandsbeholderen og pumper van-det over til lagertanken, når dykpumpens flydekontakt registrerer, at vandet overstiger en given højde i regnvandsbeholderen. 
I lagertanken er der ligeledes anbragt en flydekontakt. Når den registrerer, at vandet står så højt i lagertanken, at det et tæt ved at løbe over, slukker den for strømmen til dykpumpen i regnvandsbeholderen. 
Betingelsen for, at dykpumpen pumper vand over i lagertanken er altså, at der er tilgængeligt vand i regnvandsbeholderen og, at der stadig er plads til regn-vand i lagertanken. 
Pumpen i lagertanken fører vandet frem til et skivefilter. Pumpen får sin elek-triske strøm gennem et tænd/sluk-ur. Her bestemmes, hvornår og hvor længe, der skal vandes. Skivefileteret holder urenheder tilbage, så der kun er lille risiko for, at det efterfølgende vandingssystem stopper til. 
Vandopsamleren
Vandopsamleren er vist tidligere og beskrives ikke yderligere her. 
Regnvandsbeholderen
Synes du, at regnvandsbeholderen skæmmer, hvor den står, kan du blot grave helt eller delvist ned i jorden. Den indeholder måske 50 – 100 liter regnvand samt en dykpumpe. Ligger slangen fra dykpumpen i vejen, kan den evt. føres gennem et nedgravet rør. Selv om de fleste og største urenheder er fjernet, inden de når regnvandsopsamleren, er der stadig en rest tilbage. Det gælder om at få færrest mulige urenheder med over i lagertanken. Det mest hensigts-mæssige her er at føre vandet fra opsamleren gennem et rør ned i bunden af regnvandsbeholderen og lade vandet stige op herfra. Hvis vandet blot plasker ned i regnvandsbeholderne fra vandopsamleren hvirvles urenhederne rundt i vandet og bliver herved nemt opsamlet af dykpumpen. Placerer du dykpum-pens bund 15-20 cm over beholderens bund, når de fleste urenheder at lægge sig og bliver ikke suget op. Tilse ofte beholderen og sug gerne urenhederne op fra bunden og fjerne dem. Er der et ”flydelag” skal det også fjernes.
Dykpumpen
En dykpumpe er karakteriseret ved, at den står un-der vandet. Dens vandindtag er i pumpens bund, hvor der sidder et filter, som kan åbnes og renses. På fotoet er dykpumpen vist med en flydekontakt forrest. Når vandet stiger i beholderen, vil flyde-kontakten flyde oven på vandet og vil efterhånden, som kablet strammer til, stå stadigt mere lodret, hvorved der skabes en kontakt, som tænder for strømmen til dykpumpen. Herved starter pumpen og fortsætter, indtil flydekontakten igen står nær-mest lodret, dog i modsat retning. Så stopper pumpen igen, og en stor del af vandet er pumpet bort. Pumpen er karakteriseret ved en kurve, som viser det tryk, den kan yde, og som er afhængig af, hvor mange liter, den pumper pr. time. Pumpen kan altså ikke både give et højt vandtryk samtidigt med, at den pumper mange liter vand i timen.
Lagertanken
For langt de fleste haveejere er den viste palletank den mest realistiske mulig-hed. Flere tanke kan kobles sammen i bunden således, at de tilsammen virker som en stor tank. Også her gælder det om at tilføre vandet gennem et rør eller en slange, der er ført ned til tankens bund.
Palletanken er beregnet til at stå oven på jorden, og skal i givet fald stå både mørkt og køligt for at hindre dannelsen af svampe, bakterier og alger. Nordsi-den af et hus vil være et udmærket sted; men det vil også være nødvendigt at lave en beklædning omkring den, så den står helt mørkt.
Det mest ideelle vil være at grave tanken ned i jorden; men det frarådes ofte, fordi ”man” mener, at metalarmeringen omkring tanken ikke er i stand til at modstå jordtrykket i en tom tank. Det kunne være en overvejelse værd at grave et så snævert hul med lodrette vægge, at der var plads til 15 – 20 cm beton omkring palletanken. Tankens metalarmering vil da indgå som en den af betonens styrke, der evt. kan forøges ved at stikke lidt mere jern ned i betonen under støbningen.
Pumpen, som suger vandet fra lagertanken
Årsagen til at anvende en pumpe her er, at det ikke er en realistisk mulighed at sætte en palletank så højt op, at trykket er konstant, under palletankens tøm-ning. Ved automatisk vanding vil vandtrykket falde efterhånden som tanken tømmes, og den afgivne vandmængde vil derfor blive stadig mindre. Det kan du undgå ved at benytte en pumpe, fordi den – uafhængig af vandets højde i tanken - afgiver det samme tryk, hver gang den tændes. 


Ved valg af pumpe, er det vigtigt, at den er i stand til at give et passende højt tryk, som skal passe til det efterfølgende vandingssystem. Skal der eksempelvis hældes 50 liter vand ud i løbet af 15 mi-nutter, vil flowet være 3,3 liter pr. minut. Da der drypperne kun kræver et lavt vandtryk, (f.eks. svarende til en vandsøj-le på 10 meter), kan du sagtens benytte en ganske lille pumpe til formålet. Den viste "akvariepumpe" har en passende lille størrelse.

Timer og el-sikkerhed
Pumpen tilsluttes lysnettet gennem en ti-mer, der skal være beregnet til udendørs drift, dvs. at den skal have tre ben. Timeren indstilles til at åbne for vandet på det ønskede tidspunkt med den ønskede varighed. Vand og elektricitet er en meget farlig cocktail. Derfor er det meget vigtigt, at begge pumper skal være forbundet til beskyttelsesjord. Du skal være helt sikker på, at din hpfi-afbryder virker, som den skal, at dine kabler er med tre ledere, og at hunstikket har en kontakt til beskyttelsesjorden (mange hunstik har blot et hul til jordbenet – men der er ingen kontakt). Hvis du blander schuko-stik med ”danske stik”, skal du benytte et overgangsstik for at føre beskyttelsesjorden med igennem. Du kan læse mere om emnet ved at klikke HER. Er du i det mindste i tvivl, skal du kontakte din elinstallatør. 
Skivefilteret.
Hvis der anvendes drypvanding eller mikrovanding, kan hovederne stoppe til med slam og alger. I bedste fald har du benyttet dryppere, der kan åbnes og renses. I værste fald har du benyttet dryppere, hvor denne mulighed ikke er til stede, hvorfor de må kasseres. Filterets formål er at fjerne de resterende mine-ralske og organiske stoffer fra vandingsvandet. Herved behøver man ikke konstant at overvåge, om der kommer vand ud af drypperne.
På grund af slammet og de slimede alger kan man ikke benytte de almindelige billige filtre. Årsagen hertil er, at vandtrykket presser slim og slam gennem fil-teret, så det kommer ud på den anden side som spagettilignende tråde, der med tiden stopper hullerne i dryppere, siveslanger og tilsvarende.
Det noget dyrere skivefilter er derimod egnet til både at fjerne mineralske og organiske stoffer. Filteret består af en stak af runde skiver, som alle har furer på begge sider. Skiverne presses sammen af en fjeder, og filtreringen foregår ved, at vandet presses gennem furerne mellem skiverne. Inden for visse græn-ser kan hverken det mineralske eller det organiske materiale passere furerne, og lægger sig derfor på filterets yderside, hvorfra det kan fjernes og rengøres, så de ikke tilstopper filteret.





Økonomi, når du anvender dit eget regnvand 
Overvejer du at anskaffe dig et regnvandsanlæg og spare penge til køb af dyrt vand, er det værd at overveje, hvor meget du egentlig sparer. Eksempelvis vil vandforbruget i en mellemstørrelse drivhus være ca. 4 kubikmeter gennem den samlede vækstsæson. Vandes der udelukkende med opsamlet regnvand i det pågældende drivhus, vil den årlige besparelse i vandudgifter være ca. 200 kroner, hvis der regnes med den angivne pris på 50 kr/m3. Strømmen til pum-pernes drift er dog ikke gratis og er i dette tilfælde beregnet til ca. 15 kroner. Den reelle besparelse er derfor ca. 185 kr./år. Har du en højere kubikmeterpris, er din besparelse tilsvarende højere. Hvis du tager afskrivningen på investerin-gerne i betragtning, er det meget tvivlsomt, om det overhovedet kan betale sig at investere i et opsamlingssystem til regnvand på nuværende tidspunkt.


Alternative anlæg
Haveejerne udviser en meget stor opfindsomhed, når det drejer sig om mere eller minder automatisk vanding. Opfindsomheden synes at være størst når det drejer sig om anvendelsen af opsamlet regnvand.
Glæden ved selv at eksperimentere sig frem til gode resultater skal ikke undervurderes, idet denne glæde netop er en af de væsentligste kvaliteter ved at eje en have. Her er nogle eksempler:
De populære kapillarkasser med plantesække giver meget store kreative mu-ligheder, fordi de normalt kun behøver vand en gang om ugen, og fordi vandet ikke behøver at være særlig rent, da der ikke er dyser, som kan tilstoppes.
Mange har lavet undervandingssystemer. De, der i viste i videoerne er særde-les snedige og effektive, fordi de indeholder en membran, som sørger for, at planterne får alt vandet og forhindrer, at grundvandet bliver forurenet.
Anbring ikke opbevaringstanke og blandingssystemer inden i drivhuset, hvis du anvendes regnvand. Det skyldes, at bakterierne udvikle sig hurtigt i drivhu-sets varme klima, hvor de kan give anledning til sygdomme, hvis vandet ram-mer spiselige dele.
Vær forsigtig med at lave systemer, hvor en vandslange konstant er tilkoblet en åben vandhane med vandværksvand. Falder slangen af, eller den revner, kan der tabes for flere tusinde kroner vand i løbet nogle få dage. Benyt evt. et vandingsur, som er skruet direkte på vandhanen, - for skulle en slange falde af, – så løber der kun vand ud i de korte tidsrum, hvor vandingsuret er åbent.


Økologiske forhold
For mange mennesker er det ikke økonomien, som får dem til at anvende regnvand, men derimod glæden ved at gøre noget for grundvandet og deltage i skabe et bæredygtigt samfund. MEN:
En plante bruger lige meget vand uanset om du vander med vand fra vandha-nen, fra en regnvandstank, eller det er et gartneri, som vander.
Noget bruger planten selv – resten fordamper eller går i grundvandet. Hvad der fordamper, falder senere som regn, og hvad, der går i grundvandet, kan efter mange år igen hentes op og afgives som rent drikkevand fra vores vand-haner. Regnvandet forurener ikke. Det er sprøjtemidler, overdreven brug af kunstgødning, dårlig affaldshåndtering af bl.a. medicinrester, olieprodukter og tungmetaller, der forurener.
De største vandmængder falder i efterårsmånederne. Derfor skulle man tro, at belastningen på kloaksystemerne var størst i disse måneder. Men det er ikke tilfældet. Erfaringerne viser, at det er de pludselige meget store vandmængder, der optræder i sommermånederne, som giver de største problemer for kloak-systemerne. For det er de relativt ”tynde” rør fra de enkelte husstande og frem til de store buffertanke, der ikke kan bære den pludselige ”monsterregn”. Det er meget kostbart at opgrave og erstatte de gamle kloakrør med nye, og derfor er det langt at foretrække, at hver enkelt have/husejer laver decentrale opsam-lingssystemer til især monsterregnen.

Forhandlere af skivefiltre
http://planterogteknik.dk/vanding
http://www.axflow.com/da/site/produkter/kategori/filtre-og-uv/automatisk-selvrensende-filtre-manuelle-og-disc-filtre/azud-helix-filtre/



Ingen kommentarer:

Send en kommentar